Jeg er også ret træt af at myndigheder i DK bruger X/Twitter til at kommunikere, i stedet for en åben platform, hvor alle kan se hvad der bliver kommunikeret om.
Staten burde have en mastodon instans som alle myndigheder kan skrive fra. Så kan vi alle, helt åbent, følge med.
Det er desværre bare en utrolig dårlig mediestrategi ikke at være til stede på de platforme, som borgerne bruger. Du kan ikke forvente at Fru Jensen holder øje med hvad Rigspolitiet skriver på sin hjemmeside. Særligt når det kommer til vigtig information til borgerne, så er der bare ikke anden udvej end at bruge de platforme der nu er.
Myndighederne bør dog helt bestemt ikke betale for det, og bør vare langt mere proaktive med at være til stede på alle platforme, som bruges som sociale medier. Så undgår vi at folk bliver “locked in” på en håndfuld medier, fordi myndighederne kun kommunikerer på dem.
Jeg tror en del af kritikken også går på at disse vigtige informationer ikke kommer af nogen anden vej end de her lukkede sociale platforme. Hvis myndighederne har noget information som borgere virkelig bør vide, så bør det ikke være afhængig af at man lige har en bruger på et bestemt medie og følger den rigtige konto. Hvis der er noget man virkelig burde vide, så burde man vel på det i sin digitale postkasse eller andet officielt, statsdrevet medie.
Jeg er helt enig i, at vigtig information fra myndighederne ikke kun skal komme fra lukkede sociale platforme. Men derfor er det stadig vigtigt at informationen kommer på disse platforme, så længe danskerne er aktive på dem. De skal selvfølgelig også komme på myndighedernes hjemmeside, mail, eboks, statsdrevne (federerede) medier og lignende.
Men så længe der er (en hvis mængde) danskere der interagerer med danskere på Twitter, så synes jeg myndighederne bør fortsætte med at informere der. De skal dog bare naturligvis ikke betale for det, og heller ikke eksklusivt informere der.
Det er jo heller ikke meningen det skal fungere på den måde. Det er nyhedsmediernes opgave, og så følger vi med gennem nyhedsmedier.
Det er jo ikke meningen man skal subscribe til alle mulige ministerier og politikredse og andre offentlige instanser på sociale medier for at få relevant information, og da slet ikke på sociale medier der har sine egne ekstreme politiske målsætninger om at gøre vesten til et fascistisk oligarki.
Hele ideen om at offentlige instanser bruger sociale medier er sygelig.
Tror du ikke? Myndighederne havde jo også hjemmesider inden alle havde smartphones og var på sociale medier, og der kunne folk vel godt finde ud af hvor de skulle gå hen for at få information om en igangværende hændelse. Når det f.eks. brænder ved havnen i Køge (igen igen) og sirenerne går, så går jeg ind på Køge Kommunes eller det lokale dagblads hjemmeside, og der er ofte en kort og relevant beskrivelse af omfanget af hændelsen. Jeg har ikke brug for en konstant strøm af information fra Køge Kommune når ikke der sker noget der vedrører mig.
Jeg tvivler også på at det at følge med i strømmen af hvad eksempelvis Rigspolitiet skriver er specielt vigtigt for den gennemsnitlige borger. Jeg skimmede lige det de havde skrevet den sidste måned på X, og der var intet af det der var relevant for at nogen borgere kunne tage foranstaltninger for deres egen sikkerhed. Jo, de skrev på et tidspunkt at “flere lyssignaler på Sjælland” var ude af drift, men det er så vagt at de ligeså godt bare kunne have skrevet “hold øje med om lyssignalerne virker”, hvilket jo er lidt sådan goddag mand økseskaft.
En myndighed behøver ikke at optimere efter at borgerne hele tiden skal have at vide hvad de laver synes jeg.