Jeg forstår ikke helt pointen med din personlige anekdote. Underbygger det ikke lige præcis min pointe? Selvom du, ligesom de fleste danskere, er vokset op med rigeligt oksekød til hverdag, så lyder det ikke til at det var en specielt stor udfordring for dig at skifte vaner da du pludselig ikke havde råd, du var bare ikke motiveret til det inden?
Der er forskel på at skulle “opbygge ny muskelhukommelse” og at føle at noget er en del af ens identitet. Det første er en udfordring, ja, men er overkommelig når man pludselig er nødt til at lave om på vanen. Det andet er langt sværere at lave om på, og det anerkender jeg. Jeg påstår blot, at de fleste danskere spiser meget oksekød af vane fremfor en fundamental identitetsfølelse, og at det ikke er noget der ville vælte deres tilværelse fuldstændigt hvis man gjorde det markant dyrere.
Ville den gennemsnitlige dansker være udfordret i et par uger eller måneder, indtil de finder alternativer? Ja, helt sikkert, men ikke i alvorlig grad så deres helbred eller tilværelse er direkte truet. Jeg synes ikke at jeg ser bort fra danskernes mad-identitet, men jeg synes at du overvurderer den i forhold til oksekød.
Da jeg flyttede hjemmefra, var jeg vandt til at lave mad på helt normal vis, som jeg havde lært det hjemmefra: Man køber en bakke hakket oksekød og så “et eller andet dertil”.
Det var først midt i tyverne, at det gik op for mig, at man kunne lave mad på mange andre måder - altså at okse-/svinekød ikke behøver at være omdrejningspunktet.
I dag spiser vi sjældent oksekød i min familie. Det tog 5-10 år at lave om på mine spisevaner, fra jeg først blev opmærksom på dem.
Mystisk.
I moderne tarmforskning hedder det sig, at mikrobiologien i tarmen vænner sig til det, man spiser, og vil have mere at det samme. Måske det har noget at sige.
Jeg forstår ikke helt pointen med din personlige anekdote. Underbygger det ikke lige præcis min pointe? Selvom du, ligesom de fleste danskere, er vokset op med rigeligt oksekød til hverdag, så lyder det ikke til at det var en specielt stor udfordring for dig at skifte vaner da du pludselig ikke havde råd, du var bare ikke motiveret til det inden?
Der er forskel på at skulle “opbygge ny muskelhukommelse” og at føle at noget er en del af ens identitet. Det første er en udfordring, ja, men er overkommelig når man pludselig er nødt til at lave om på vanen. Det andet er langt sværere at lave om på, og det anerkender jeg. Jeg påstår blot, at de fleste danskere spiser meget oksekød af vane fremfor en fundamental identitetsfølelse, og at det ikke er noget der ville vælte deres tilværelse fuldstændigt hvis man gjorde det markant dyrere.
Ville den gennemsnitlige dansker være udfordret i et par uger eller måneder, indtil de finder alternativer? Ja, helt sikkert, men ikke i alvorlig grad så deres helbred eller tilværelse er direkte truet. Jeg synes ikke at jeg ser bort fra danskernes mad-identitet, men jeg synes at du overvurderer den i forhold til oksekød.
Da jeg flyttede hjemmefra, var jeg vandt til at lave mad på helt normal vis, som jeg havde lært det hjemmefra: Man køber en bakke hakket oksekød og så “et eller andet dertil”.
Det var først midt i tyverne, at det gik op for mig, at man kunne lave mad på mange andre måder - altså at okse-/svinekød ikke behøver at være omdrejningspunktet.
I dag spiser vi sjældent oksekød i min familie. Det tog 5-10 år at lave om på mine spisevaner, fra jeg først blev opmærksom på dem.
Mystisk.
I moderne tarmforskning hedder det sig, at mikrobiologien i tarmen vænner sig til det, man spiser, og vil have mere at det samme. Måske det har noget at sige.