Vi har også været på en lang rejse, hvor vi har skullet lære, at man ikke behøver deltage i alle arrangementer i skolen, man behøver ikke tage kage med, hver gang nogen spørger, man må godt nogle gange sige, at nej, vi kan ikke komme den weekend. Og alt det der. Jeg tror, jeg i virkeligheden ville have egnet mig bedre til at bo med min nærmeste familie midt i en ødemark, hvor der var færre ting at forholde sig til. Men sådan er den moderne verden desværre ikke :) Men det er godt for jer, at I er opmærksomme på at finde en balance. Vi var for stædige og holdt ved så længe, at både jeg og min kone blev sygemeldte af det, og stress er desværre en gæst, som det er svært at slippe af med igen.
Nej, gården går forhåbentlig ikke nogen steder. Lige nu er vi i en overgangsperiode, kan man vel sige. Jeg er sygemeldt og har været det længe, og det job der kørte mig i sænk er jeg blevet fyret fra for længe siden. Selvom jeg bare går hjemme - og det i øvrigt overordnet går meget bedre end det har gjort tidligere - så rækker ressourcerne stadig ikke til lige så meget hobby, som jeg gerne vil, men jeg satser på, at det kommer igen engang. Jeg føler nemlig også, at livet er mærkeligt meningsløst, når jeg ikke får noget til at gro eller bygger noget eller noget andet i den retning. Men lad det være en advarsel om stress. Man kan ikke få det til at gå over bare ved at tage sig sammen.
Det gode ved at være sygemeldt er i øvrigt, at man vænner sig til en lavere indkomst, og i sidste ende kan det være redningen i den forstand, at jeg har fundet ud af, at jeg slet ikke behøver at komme tilbage og arbejde lige så meget som før. Som du også siger, så er der en masse dyre ting, man slet ikke har brug for.